Ungdomsbolig: Færdig med din uddannelse – Og hvad så nu?

 

Bliver du færdig med din uddannelse til sommer? Og bor du i en ungdomsbolig? Så er det på tide at kigge efter et nyt sted at bo.

 

Ungdomsboligerne er nemlig forbeholdt dem, der er i gang med eller optaget på en uddannelse. Når du er færdig med din uddannelse, kan du bo i ungdomsboligen i tre måneder, fra den dato du har afsluttet din uddannelse.

 

Forbered dig på din boligsituation

Allerede når du starter på din uddannelse og flytter ind i din ungdomsbolig, kan det være en god idé at skrive dig på venteliste til andet end ungdomsboliger. Du kunne eksempelvis skrive dig op til FOB's familieboliger.

 

Dermed opnår du anciennitet imens du er under uddannelse og så er der større chance for, at du kan leje en af vores familieboliger, når du er færdiguddannet.

 

Læs mere om opskrivning og anciennitet på familieboliger her.

 

Hvad er forskellen på ungdomsboliger og familieboliger?

Som tidligere nævnt kan ungdomsboliger, som udgangspunkt, kun lejes af dem der er under uddannelse eller som er optaget på et uddannelsessted. Dog er der også en slutdato for, hvor længe du kan bo i boligen. Yderligere er det gratis at blive skrevet op til ungdomsboligerne.

 

Modsætningsvis kan familieboliger lejes af alle – der er ikke nogle kriterier ved opskrivning (dog skal du være fyldt 15 år) og du kan bo i boligen så længe du ønsker. Du skal betale et engangsgebyr for at blive skrevet på venteliste og herefter skal du betale et årligt gebyr, for at stå på listen.

 

Sammenlignet med ungdomsboliger har FOB flere afdelinger med familieboliger og der er et bredt udvalg af forskellige typer af lejeboliger.

 

Bliv skrevet på venteliste til familieboliger allerede i dag.

 

Fleksibel udlejning – færdiguddannet og fast arbejde

Hvis du fraflytter en ungdomsbolig efter endt uddannelse eller læreplads, og har fast arbejde, går du under fleksibel udlejning. Dette anses nemlig for værende et særlig behov, som er en del af denne form for udlejning.

 

Fleksibel udlejning er en udlejningsaftale der er indgået mellem Slagelse Kommune, FOB og de resterende almene boligselskaber i kommunen, hvor de tilgodeser personer med særlige behov. Det betyder at 1/3 af vores familieboliger udlejes til personer der indgår under særlige kriterier, som ovenstående.

 

Hvis der er flere ansøgere til én bolig gennem fleksibel udlejning, tildeles boligen til den der har den længste anciennitet på ventelisten – derfor anbefaler vi stadig, på trods af fleksibel udlejning, at du skriver dig på venteliste til familieboliger i god tid.

 

Skrevet d. 25-04-2017 kl. 10:18

Kontakt FOB

Kontakt og åbningstider

Kontoret - tlf. 58 52 25 55

Industrivej 10 · 4200 Slagelse

 

Åbningstider fra 19. februar 2019

Mandag – torsdag: 9.00 – 11.00

Fredag: Ekspeditionen er lukket

 

Telefontid fra 19. februar 2019

Mandag – torsdag: 11.00 – 15.00
Fredag: Telefonen er lukket

Cookies
På fob.dk anvendes der cookies til bl.a. ansøgning af boliger, indsamling af statistik og validering af personer.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke ok.
Du benytter en forældet browser til internettet, hvilket kan være farligt. Læs mere her