Skriv dig op i god tid

Selvom at du måske ikke har planer om, at flytte fra din nuværende bolig eller flytte hjemmefra, så kan det være en god idé at skrive sig på venteliste til lejeboliger allerede nu.

 

Skal du flytte hjemmefra?

Du er måske kun lige fyldt 18 år og tænker, at der er lang tid til at du skal flytte hjemmefra. Det kan endda virke uoverskueligt, at skulle til at tænke på dette. Dog kan du gøre dig selv en tjeneste ved, at blive skrevet op til studieboliger allerede i dag.

 

Ifølge tal fra Eurostat er gennemsnitsalderen for, hvornår danske unge flytter hjemmefra, 21 år. Så hvis du følger statistikken og er 18 år på nuværende tidspunkt, er der 3 år til at du skal flytte hjemmefra.

 

For at optjene anciennitet og stå øverst på ventelisten til den tid kræver det, at du bliver skrevet op i god tid. Når du bliver skrevet op vælger du, at du først ønsker indflytning om eksempelvis 3 år. Dermed bliver du ikke tilbudt nogle boliger, før du er klar til at flytte hjemmefra.

 

Det er gratis både at blive skrevet op til en studiebolig hos FOB i Slagelse, samt at stå på ventelisten efterfølgende.

 

Du kan skrive dig op til en studiebolig i Slagelse her.

 

Ændringer i boligsituationen?

Der kan ske flere ting, der gør at ens boligbehov ændres. Det kan være I venter jer og har behov for et ekstra værelse – modsætningsvis kan det også være, at børnene er flyttet hjemmefra og I har behov for en mindre bolig. Et helt tredje scenarie kan være, at du bliver gangbesværet og ønsker at bo i stueetagen.

 

Pludselig opstået boligsituationer kan være svære at løse, hvis du ikke er skrevet på venteliste til familieboliger. Der er oftest længere ventetid og derfor kan du ikke leje en ny lejebolig fra den ene dag til den anden.

 

For at sikre, at din boligsituation stemmer overens med dine personlige behov, bør du blive skrevet på venteliste til familieboliger. Dermed optjener du anciennitet, imens du ikke mangler en bolig. Når du så mangler en ny bolig, der er mere optimal til dine behov, står du bedre på ventelisten.

 

Det samme gælder for dig der lejer en studiebolig, da du 3 måneder efter endt uddannelse, skal du flytte fra din studiebolig. Her er det også en god idé at være skrevet op til en familiebolig, så man kan flytte direkte over i en ny lejebolig.

 

Du kan blive skrevet op til en lejebolig i Slagelse her.

Skrevet d. 29-09-2017 kl. 08:38

Kontakt FOB

Kontakt og åbningstider

Kontoret - tlf. 58 52 25 55

Slotsalléen 55 · 4200 Slagelse

 

Åbningstider

Mandag – torsdag: 9.00 – 11.00, samt torsdag mellem 15.00 - 17.00

Fredag: Ekspeditionen er lukket

 

Telefontid

Mandag – torsdag: 11.00 – 13.00, og igen fra 13.30 - 15.00
Fredag: Telefonen er lukket.

Cookies
På fob.dk anvendes der cookies til bl.a. ansøgning af boliger, indsamling af statistik og validering af personer.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke ok.
Du benytter en forældet browser til internettet, hvilket kan være farligt. Læs mere her