Leder du efter en lejebolig i Slagelse?

 

Er jagten på en ledig lejebolig i Slagelse sat ind? Så læs her hvordan du skriver dig på venteliste til lejeboliger i Slagelse hos FOB, hvordan du søger ledige lejeboliger og hvad der skal ske, når du har fået tildelt en lejebolig.

 

Skriv dig op

Først og fremmest skal du vælge, om du vil blive skrevet op til ungdomsboliger eller familieboliger - eller måske begge typer af lejeboliger.

 

Ved ungdomsboliger skal du være igang med eller optaget på en uddannelse, for at kunne blive skrevet på venteliste. Dog er det gratis både at skrive sig på venteliste til ungdomsboliger og at stå på ventelisten efterfølgende. Ved opskrivning vælger du hvilke ungdomsboliger i Slagelse du gerne vil skrives på venteliste til.

 

Ved familieboliger er der ikke nogle krav til, hvornår du kan stå på venteliste. Dog skal du betale et engangsgebyr for at blive skrevet op, og herefter betaler du et årligt gebyr for ajourføring på venteliste. Du opnår anciennitet lige så snart opnoteringsgebyret er betalt – herefter kan du begynde at søge ledige lejeboliger i Slagelse.

 

Vær opmærksom på, at du skal holde FOB underrettet omkring din aktuelle bopæl, når du står på ventelisten.

 

Søg ledige lejeboliger i Slagelse

Når du er blevet skrevet på ventelisten til den ene eller anden type lejebolig modtager du et opnoteringsnummer.

 

Hvis du ønsker at flytte ind i en ungdomsbolig skal du ikke aktivt søge ledige lejeboliger i Slagelse. På ventelisten til ungdomsboliger hos FOB får du tilsendt et brev, når der er en ledig ungdomsbolig og du står øverst på ventelisten.

 

Hvis du gerne vil bo i en familiebolig skal du bruge førnævnte opnoteringsnummer, for at kunne søge ledige lejeboliger hos FOB. Dette skyldes, at du selv skal søge FOB's ledige lejeboliger i Slagelse - i modsætning til ungdomsboligerne, hvor du ikke skal foretage dig andet end at skrive dig på venteliste.

 

Du kan søge ledige lejeboliger i Slagelse hver torsdag fra kl. 15:00 til tirsdag kl. 15:00. Du kan både søge her på hjemmesiden eller på vores kontor på Slotsalléen 55, 4200 Slagelse.

 

Når du får tildelt en lejebolig i Slagelse

Hvis du bliver lejer af en af vores lejeboliger i Slagelse vil du få skriftlig besked herom.

 

Inden du kan flytte ind skal der foretages et indflytningssyn. Her vil viceværten og du gennemgå lejeboligen for at konstatere om der er eventuelle mangler. Hvis der skulle være mangler bliver disse registeret i din lejeboligs indflytningsrapport.

 

Herefter kan du flytte ind. Du har dog yderligere 14 dage, efter inflytningssynet har fundet sted, til at gøre opmærksom på yderligere mangler, som du eksempelvis opdager når du flytter ind i boligen. Disse mangler skal noteres skriftligt.

 

Yderligere skal du være opmærksom på, at når du får tildelt en lejebolig hos FOB, vil du blive slettet fra ventelisten. Dog kan du vælge at tilmelde dig ventelisten igen, hvis du vil have mulighed for at søge en anden lejebolig i FOB på et senere tidspunkt. Yderligere vil du som intern ansøger også være bedre stillet, sammenlignet med eksterne ansøgere.

 

Læs mere om indflytning i en lejebolig i Slagelse her.

 

Skrevet d. 24-02-2017 kl. 10:02

Kontakt FOB

Kontakt og åbningstider

Kontoret - tlf. 58 52 25 55

Slotsalléen 55 · 4200 Slagelse

 

Åbningstider

Mandag – torsdag: 9.00 – 11.00, samt torsdag mellem 15.00 - 17.00

Fredag: Ekspeditionen er lukket

 

Telefontid

Mandag – torsdag: 11.00 – 13.00, og igen fra 13.30 - 15.00
Fredag: Telefonen er lukket.

Cookies
På fob.dk anvendes der cookies til bl.a. ansøgning af boliger, indsamling af statistik og validering af personer.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke ok.
Du benytter en forældet browser til internettet, hvilket kan være farligt. Læs mere her