I hvilke lejeboliger er husdyr tilladt?


FOB har et bredt udvalg af lejeboliger i Slagelse, hvor husdyr er tilladt. Vi har i alt 38 afdelinger rundt omkring i Slagelse, hvor husdyr er tilladt - og det gælder alt lige fra lejligheder og rækkehuse, til ældreboliger.

 

Dog skal du være opmærksom på flere faktorer når du vælger at få et husdyr - specielt hvis du bor i en mindre lejlighed eller har naboer der kan opleve gener i forbindelse med husdyr.

 

Husdyr i lejlighed

Selvom du bor i lejlighed er der stadig mulighed for, at anskaffe sig et husdyr. Dog er der visse forbehold der skal tages forinden.

 

Først og fremmest skal du undersøge, om husdyr er tilladt i lejeboligerne - hvis det ikke er tilladt at holde husdyr i din nuværende lejebolig i Slagelse, kan du søge lejebolig i specifikke afdelinger, hvor det er tilladt - se den komplette oversigt nederst på siden, der viser hvilke lejeboliger i Slagelse, hvor det er tilladt at have husdyr.

 

Hvis husdyr er tilladt i lejeboligen, skal du tage stilling til hvilken type af husdyr du ønsker. De mest populære husdyr er hunde og katte.

 

Læs også: Start din boligsøgning i dag

 

Hund i lejebolig

Hvis du ønsker at anskaffe dig en hund, vil det være fordelagtigt at vælge en race, der passer til livet i eksempelvis en lejlighed. Selvom en stor hund i en et-værelses lejlighed normalvis ikke er at foretrække, er det ikke hundens størrelse der indikerer hvorvidt den egner sig til at bo i en lejlighed.

 

Der anbefales dog, at man ikke vælger en for stor hund til en mindre lejlighed, da det kan være overvældende for dig som ejer. Yderligere er det også lettere at have en mindre hund i en lejlighed, som du let kan bære. Specielt hvis du bor på 4. sal og der ikke er elevator i din lejebolig - det kan nemlig være usundt for en hund at gå op og ned ad trapper.

 

Yderligere er det forskelligt fra race til race hvilket energiniveau hunden har og hvor stort behovet er for mental stimulering. Eksempelvis er en chihuahua en af de mindste hunderacer der findes, dog kan denne være mindre egnet til en lejlighed, grundet át den kan være meget energisk og have en tendens til at gø meget. Specielt det sidste skal du være opmærksom på, når du anskaffer dig en hund, da husdyret ikke skal være til gene for dine naboer.

 

Uanset hvilken type hund du vælger at skulle bo sammen med i din lejebolig, skal hundens behov dækkes. Hvis hundens behov ikke dækkes, vil man ofte se den udvikle en negativ adfærd, hvor den eksempelvis vil gø hele dagen, når den er alene - hvilket er forårsaget af kedsomhed og frustration.

 

Derfor skal du være indstillet på, at kunne gå med hunden hver dag. Det foretrækkes at man går tur med hunden 3 gange om dagen (morgen, middag og aften), så den kan blive stimuleret på gåturen og få rørt sig.

 

Kat i lejebolig

I modsætning til hunden kan katten sagtens trives indedøre - hvis den ikke førhen har været vant til at være ude. Dog kræver det at katten er neutraliseret, da den ellers ikke vil trives i lejeboligen og den vil være spærret inde med sin kønsdrift.

 

Hvis du ikke neutraliserer din kat kan dette resultere i, at hankatten vil afmærke hans territorium indedøre med urin og hunkatten vil også opføre sig urentlige og kalde på partnere med vedvarende mjaven - hvilket kan være til gene for naboerne.

 

Dog har hunden og katten også noget til fælles - Katten har nemlig også behov for stimulering, eksempelvis i form af en kradsetræ eller hylder den kan bevæge sig rundt på i lejligheden. Yderligere kan du også gå mere kreativt til værks og lave hjemmelavet kattelegetøj. Hvis man ikke stimulerer katten kan dette resultere i adfærdsproblemer. Katten kan eksempelvis blive urenlig eller ekstrem renlig og blive destruktiv og aggresiv i sin daglige gøren .

 

Hvis du anskaffer dig en kat i en lejlighed skal du sikre dine vinduer og sætte et net op på din altan. Dette skyldes at en kat styres af dens instinkt og hvis den ser eksempelvis en fugl, vil den sætte efter.

 

Lejeboliger i Slagelse, hvor husdyr er tilladt

Herunder har vi listet alle de afdelinger op, hvor det er tilladt at holde husdyr.

 

Vær dog opmærksom på, at det er forskelligt fra afdeling til afdeling hvor mange husdyr man må have i lejeboligen, samt hvilken type husdyr man må anskaffe sig.

 

Afdeling 2
 
Afdeling 3
 
Afdeling 4
 
Afdeling 5
 
Afdeling 6
 
Afdeling 7
 
Afdeling 8
 
Afdeling 9
 
Afdeling 12
 
Afdeling 13
 
Afdeling 14
 
Afdeling 15
 
Afdeling 16
 
Agdeling 19
 
Afdeling 21
 
Afdeling 22
 
Afdeling 23
 
Afdeling 24
 
Afdeling 26
 
Afdeling 32
 
Afdeling 34
 
Afdeling 35
 
Afdeling 42
(Afsnit 2)
 
Afdeling 43
 
Afdeling 44
 
Afdeling 46
 
Afdeling 49
(Kun i familieboliger)
 
Afdeling 51
 
Afdeling 52
(Kun i familieboliger)
 
Afdeling 54
 
Afdeling 55
 
Afdeling 56
 
Afdeling 57
 
Afdeling 64
 
Afdeling 65
 
Afdeling 66
 
Afdeling 71
 
Afdeling 76
 
 

 

Se alle vores lejeboliger i Slagelse her.

Skrevet d. 01-03-2017 kl. 10:54

Kontakt FOB

Kontakt og åbningstider

Kontoret - tlf. 58 52 25 55

Slotsalléen 55 · 4200 Slagelse

 

Åbningstider

Mandag – torsdag: 9.00 – 11.00, samt torsdag mellem 15.00 - 17.00

Fredag: Ekspeditionen er lukket

 

Telefontid

Mandag – torsdag: 11.00 – 13.00, og igen fra 13.30 - 15.00
Fredag: Telefonen er lukket.

Cookies
På fob.dk anvendes der cookies til bl.a. ansøgning af boliger, indsamling af statistik og validering af personer.
Du accepterer brugen af cookies ved at klikke ok.
Du benytter en forældet browser til internettet, hvilket kan være farligt. Læs mere her