Fraflytning

Tid til at flytte

Så er det tid til at flytte fra dit lejemål - dog er der nogle ting, du skal være opmærksom på inden.

 

Når din opsigelse er afsendt og lejemålet enten er blevet lejet ud, eller din opsigelsesperiode er afsluttet, skal der foretages et fraflytningssyn. Du får en skriftlig indkaldelse til dette, med minimum en uges varsel.

 

Før fraflytningssyn

Inden fraflytningssynet bør du læse FOB’s vedligeholdelsesreglement grundigt igennem. Dermed ved du, hvordan boligen skal afleveres, og hvad man forventer af boligens stand i forhold til istandsættelse ved fraflytning.

 

Vær opmærksom på, at når boligen er synet, har du ikke længere adgang til lejemålet. Derfor skal al istandsættelse foretages inden fraflytningssynet.

 

Sådan istandsætter du selv boligen

 

  • Mal vægge og lofter - Dette er en normalistandsættelse og skal gøres håndværksmæssigt korrekt. Det betyder bl.a. at der ikke skal fremtræde “helligdage” eller må være anvendt en forkert maling.

 

  • Gør boligen rent - Hele boligen skal være rengjort, og du skal være ekstra opmærksom på og bag komfur, ovn, emhætte, køleskab og toilet. Yderligere skal al træværk vaskes af.

 

  • Fjern diverse - Alt lige fra gardiner og gardinstænger til persienner skal fjernes. Samtidig skal et eventuelt gulvtæppe også fjernes, så man kan se tilstanden af gulvene.

 

Hvis du har beskadiget noget i boligen under lejeperioden eller har undladt at foretage en korrekt vedligeholdelse, skal dette sættes i stand på din regning i forbindelse med fraflytning. Det kaldes misligholdelse.

 

Selve fraflytningssynet

Ved fraflytningssynet vil FOB’s repræsentant afgøre, om istandsættelsen stemmer overens med FOB’s vedligeholdelsesreglement. Den del af istandsættelsen, du ikke selv har lavet, bestiller vi håndværkere til at udføre.

 

Udgifterne til normalistandsættelse deles mellem dig og FOB alt efter, hvor lang tid du har boet i boligen. Efter 10 års bo-periode overtager FOB hele udgiften til normalistandsættelsen. Misligholdelse skal du selv betale. De mangler, du anmeldte skriftligt ved din indflytning, skal du dog ikke betale.

 

Yderligere skal du huske at medbringe:

  • Alle nøgler
  • Vaskekort og vaskelåse
  • Parkeringskort mv.

 

Hvis du mangler nogle af ovenstående ting ved synet, skal du betale udgiften for de manglende ting.

 

Efter fraflytningssynet

Når fraflytningssynet er foretaget, vil du få en synsrapport, som også anvendes til at opgøre istandsættelsesudgifterne. Op til 6 uger efter genudlejning, vil du modtage den endelige afregning fra FOB, som viser de faktiske udgifter og eventuelle andre mellemværender, som eksempelvis indskud.

 

Kontakt FOB

Kontakt og åbningstider

Kontoret - tlf. 58 52 25 55

Slotsalléen 55 · 4200 Slagelse


 
Åbningstider

Mandag – torsdag: 9.00 – 13.00,
Torsdag tillige: 15.00 – 17.00
Fredag: Lukket
 

Telefontid

Mandag – onsdag: 9.00 – 13.00 og 13.30 til 15.00
Torsdag: 9.00 – 13.00 og kl. 13.30 – 17.00
Fredag: Telefonen er lukket

Du benytter en forældet browser til internettet, hvilket kan være farligt. Læs mere her